Mængde: 10-12 portioner.
Udstyr: Randform 1,5 L.
170 g hvedemel
2 tsk bagepulver
3 æg, str M/L
200 g sukker
1 ubehandlet rød grapefrugt, revet skal heraf
1 vaniljestang (eller 1 tsk vaniljepasta)
saft af ½ rød grapefrugt
150 g smør
100 g græsk yoghurt, 10 %
lidt ekstra smør til formen
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 180 °C (alm. varme). Smør kageformen og stil den på køl.
2. Smelt smørret og lad det køle.
3. Sigt mel og bagepulver sammen i en skål. Skrab kornene ud af vaniljestangen.
4. Pisk æg, sukker, grapefrugtskal og vaniljekorn lyst og luftigt. Bland smeltet smør og grapefrugtsaft i æggesnapsen og rør det homogent. Vend nu forsigtigt yoghurt og melblandingen i dejen skiftevis, lidt af gangen og rør kagedejen homogen.
5. Sigt lidt mel i kageformen og bank det overskydende ud. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 40 minutter til den akkurat er gennembagt (bruge en kødnål til at tjekke om den er færdig).
6. Lad den færdigbagte kage hvile 5-10 minutter i formen inden den vendes ud og køler af på en bagerist.
7. Server kagen som den er eller med en glasur af flormelis og grapefrugtsaft.
Opskrift fra magasinet "Lækkerier".

RIG-TIG tilbyder dig forskelligt udstyr til madlavning og bagning, der både er funktionelt og dekorativt.